Presse

Pressemeddelelse 25.10.2011

Nu kan du få allergivenlig børne- og babysengetøj
med absolut bæredygtighed!

Vis mere »

Det blødeste og fineste børne- og babysengetøj med allergivenlige egenskaber, der er fremstillet så det på alle måder bevarer regnskoven, skaber arbejdspladser i de tropiske egne uden at forurene – det er kernen i en ny dansk succeshistorie for den nye og innovative virksomhed Ceiba i Ebeltoft.

Det globalt voksende krav om bæredygtighed, honoreres med det nye allergivenlige børne- og babysengetøj fra Ceiba i Ebeltoft. Dette sengetøj er silkeblødt og lækkert at røre ved og fremstillet gennem en absolut bæredygtig produktion, hvor der ikke drives rov på naturens ressourcer – tværtimod støttes de svageste områder i de tropiske egne, hvor det naturligt forekommende produkt Kapok renses og forarbejdes til det man kalder “Fattigmandssilke”.

- Kapokken har nogle egenskaber, der efterspørges meget i den vestlige verden, udtaler direktøren for Ceiba, Jeannette Almstrøm og fortsætter – vi er med til at bevare verdens naturressourcer og nedsætte udslippet af CO2, samtidig med at vi fremstiller et absolut rent og kemikaliefrit produkt til børnene.

- Ud over, at kapokken forarbejdes til et blødt og ultralet fyld, så indeholder det et bitterstof, der gør at husstøvmider og insekter ikke trives i fyldet og på den måde er vores børne- og babysengetøj særdeles allergivenligt!

- Vi håber børnefamilierne vil tage godt imod dette nye produkt, der på alle måder passer ind i en moderne families tankegang om at give børnene det allerbedste og gøre det på en måde, så man samtidig støtter fattige egne i store dele af verden, slutter direktør Jeannette Almstrøm.

Kapoktræet vokser i Afrika, Asien og Sydamerika og ud af kapoktræets frugter får man de fineste og letteste naturfibre i verden. Kapoktræet bliver ikke fældet, for at man kan høste frugterne. Træet behøver ingen pesticider eller insekticider og skal heller ikke kunstvandes.

Yderligere informationer kan fåes ved henvendelse til direktør Jeannette Almstrøm på telefon 8636 5865 eller på mail info@ceiba.dk

Læs i øvrigt yderligere om Ceiba her: Om Ceiba

Yderligere dokumentation for produkt og fremstilling, der også kan hentes her: Dokumentation

Venlig hilsen

Jeannette Almstrøm

Ceiba er en ny innovativ virksomhed fra Ebeltoft, der ud over at udvikle bæredygtige produkter også indtænker social ansvarlighed i hvert eneste fiber.